Alle artikler · 6 min. læsning

Kan jeg scanne nogle rum og tegne resten i samme bolig?

Ja. Scannede og tegnede rum lever side om side i den samme bolig, og arealerne lægges sammen på tværs. Her er hvordan du deler boligen op, og hvor sømmene skal ligge.

Hvorfor blande de to metoder overhovedet?

Fordi de fejler hvert sit sted. En LiDAR-scanning er stærk, når du står i rummet og kan komme rundt langs væggene — den fanger skævheder, nicher og dør- og vinduesplaceringer, du aldrig selv ville have målt. En tegning er stærk, når du ikke er i rummet, eller når rummet er umuligt at gå rundt i.

De fleste boliger har begge slags rum. Et typisk parcelhus har fem-seks rum, der er nemme at scanne, og to-tre, der er besværlige: garagen der er fyldt med cykler, viktualierummet på 1,4 m², og loftsrummet man kommer op til ad en lem. At tvinge hele boligen igennem den samme metode koster enten tid eller præcision.

Del boligen op efter ét spørgsmål

Spørgsmålet er ikke "hvor vigtigt er rummet", men: kan jeg gå langs alle fire vægge med telefonen i hånden?

Kan du det, så scan. Kan du ikke — fordi rummet er for smalt, for fyldt, for mørkt eller ikke tilgængeligt — så tegn det, og mål det med et målebånd i stedet.

Scan typisk: stue, køkken, soveværelser, entré, badeværelse, kontor. Alt hvor der er gulvplads nok til, at du kan gå ved siden af møblerne.

Tegn typisk: garage og carport, redskabsskur, uudnyttet loft, kælderrum med reoler til loftet, walk-in garderobe, viktualierum, teknikrum, og alle rum i en bolig, du kun har set på en salgsopstilling.

Sådan gør du i praksis

1. Scan først. Tag de nemme rum, mens du er i boligen og har telefonen fremme. Det er dem, der leverer den geometri, resten skal passe til.
2. Mål de svære rum med et målebånd, mens du stadig er der. Notér bredde, længde og loftshøjde i centimeter, og skriv ned, hvilken væg døren sidder i, og hvor bred den er. Tag et foto af rummet — det hjælper hukommelsen mere, end du tror.
3. Tegn dem ind bagefter. På tegnebordet trækker du firkanten op, skriver målene ind i hele centimeter og sætter dør og vinduer på. Papiret regner i indvendige mål, altså fra vægflade til vægflade — præcis det, dit målebånd viser.
4. Sæt rummene sammen. Skub det tegnede rum hen til det scannede, det grænser op til. Vægge snapper til hinanden og bliver til én fælles væg, så to rum aldrig tæller de samme kvadratmeter to gange.
5. Tjek totalen. Sammenlign boligens samlede areal med det, du kender fra det officielle boligregister eller salgsopstillingen — og husk, at dit tal er indvendigt og derfor skal være mindre.

Sømmen: hvor det tegnede møder det scannede

Det eneste sted, en blandet bolig kan gå galt, er der, hvor de to slags rum støder sammen. Tre ting holder sømmen tæt:

Den fælles væg må kun være der én gang. Når du skubber et tegnet rum op mod et scannet, skal væggene snappe sammen. Bliver der en tynd luftspalte tilbage, tæller boligen kvadratmeter, der ikke findes — og bliver rummene overlappet, mangler der. I HouseSense kan to rum ikke stå oven i hinanden, netop for at forhindre det sidste.

Mål vægtykkelsen ét sted. Står døren i den væg, du skal ramme, kan du måle tykkelsen i dørhullet med et målebånd. En typisk indervæg af gips ligger omkring 10-12 cm og en muret indervæg omkring 11-15 cm, men mål det hellere end at tro på et interval fra en artikel.

Lad det scannede rum bestemme. Er der uenighed om, hvor væggen står, så flyt det tegnede rum, ikke det scannede. Scanningen er en måling; tegningen er en gengivelse.

Regnestykket: hvad en luftspalte koster

Sig, at du har tegnet en garage på 6,00 × 3,00 m og sat den op mod husets scannede gavl — men med 8 cm luft imellem, fordi du ikke fik væggene til at snappe. Spalten er 6,00 m lang og 0,08 m bred: 6,00 × 0,08 = 0,48 m². Det er under en halv kvadratmeter og lyder ligegyldigt.

Det er det også for arealets skyld. Men i 3D-modellen står der nu en 8 cm bred sprække hele vejen op, i opmålingen får du en ekstra vægflade på 6,00 × 2,40 = 14,4 m², der ikke findes, og gulvet i garagen ligger 8 cm fra husets. Fejlen er billig i kvadratmeter og dyr i alt andet. Derfor: kontrollér altid, at væggene faktisk sidder sammen, når du har flyttet et tegnet rum på plads.

Den anden vej: ret en scanning på tegnebordet

Blandingen går også baglæns. Har du scannet et rum, hvor sensoren rodede — en niche, der forsvandt bag en reol, en dør der landede 40 cm forkert, en væg der bugter, hvor du ved, den er lige — behøver du ikke scanne etagen om. I HouseSense kan du rette geometrien på papiret: flytte en væg, sætte en åbning på det mål, du selv har målt, eller tegne det stykke ind, scanneren aldrig så.

Det er den hurtigste vej i praksis: scanningen giver dig hovedparten af boligen, mens du går rundt, og tegnebordet giver dig de sidste stumper, hvor du selv har målt efter.

Hvad du skal skrive ned, mens du er i boligen

Det, der ødelægger en blandet opmåling, er næsten altid, at man mangler ét tal og er kørt hjem. Notér for hvert rum, du ikke scanner:

• bredde og længde i centimeter, målt i cirka 1 meters højde og ikke ved gulvlisten;
• et ekstra mål i den modsatte ende, hvis rummet virker skævt — skriv begge tal ned;
• loftshøjde;
• hvilken væg døren sidder i, dens bredde, og hvilken vej den åbner;
• vinduernes bredde og højde, og hvor højt over gulvet de starter;
• alt der stikker ind i rummet: skorsten, murpille, rørkasse, nedsænket loft.

Med den seddel kan du tegne rummet ind hjemme — og resultatet er lige så målfast som det scannede ved siden af.

Er en blandet bolig dårligere end en helt scannet?

Nej, men den er kun så god som dine egne mål i de tegnede rum. En scanning fortæller dig, hvad der er der, også når du ikke havde tænkt over det. Et tegnet rum fortæller dig, hvad du selv har set og målt — hverken mere eller mindre.

Så længe du har målt de tegnede rum med et målebånd og ikke gættet dem, er der ingen svag ende af boligen. Har du gættet dem, ved du i det mindste præcis hvilke rum, du skal være skeptisk over for. Det er stadig bedre end en tegning, hvor gættet og målingen ikke kan skelnes fra hinanden.