Kan man lave en plantegning ud fra en gammel salgsopstilling?
Ja, men kun som udgangspunkt: salgsopstillingens plan viser rigtigt, hvilke rum der findes og hvor de ligger — målene skal du hente et andet sted.
Kort svar: Ja — brug salgsopstillingens plantegning som facitliste over rummenes antal, placering og indbyrdes rækkefølge, men ikke som kilde til kvadratmeter. Plantegninger i salgsopstillinger er meget ofte mærket "vejledende" eller "ikke målfast", fordi de er tegnet til at give et indtryk. Mål 3-5 nøglemål op med et målebånd, og tegn planen op efter dem — så har du på en time en målfast plantegning uden at måle hele boligen igen.
Hvad salgsopstillingens plantegning er god til
En salgsopstilling fra en ejendomsmægler indeholder næsten altid en lille plantegning pr. etage. Den er tegnet ud fra byggesagens materiale eller opmålt hurtigt til brug for salget, og dens styrke er topologien: hvor mange rum der er, hvilken vej dørene sidder, hvor køkkenet ligger i forhold til stuen, hvor trappen står, og hvilken side af huset vinduerne vender ud mod.
Det er faktisk den svære halvdel af arbejdet, når man skal tegne en bolig op. At huske, at der er en niche bag døren til bryggerset, eller at gangen knækker, er lige præcis dét, folk glemmer, når de tegner efter hukommelsen. Har du salgsopstillingen, skal du ikke huske noget — du skal bare måle.
Hvorfor målene som regel ikke holder
Der er tre grunde til, at kvadratmetrene i en salgsopstilling sjældent kan bruges direkte:
- Tegningen er ofte ikke i skala. Læs det med småt: står der "vejledende plantegning", "ikke målfast" eller "kun til illustration", er den ikke tegnet til at måle på. Rum kan være strukket, så teksten kunne være der.
- Boligarealet er opgjort udvendigt. Det areal, der står i salgsopstillingen, stammer typisk fra det officielle boligregister, og officielle boligarealer opgøres næsten overalt målt til ydersiden af ydervæggene. Du bor indvendigt. Har huset 35 cm ydervægge, tager murene 10-15 % af det udvendige areal — mindst i et stort hus, fordi murene følger omkredsen, mens arealet vokser hurtigere.
- Boligen kan være lavet om. En salgsopstilling fra 2011 kender ikke den væg, der røg i 2018, eller den udestue, der kom til. Alt, hvad der er sket siden, mangler.
Derfor: brug tegningen til hvad og hvor — hent hvor stort med et målebånd.
Metoden: fem mål gør en gammel plan målfast
Du behøver ikke måle hver eneste væg. Du skal have nok mål til at låse tegningen fast og til at afsløre, om skalaen overhovedet holder.
- Husets to udvendige hovedmål — længde og bredde, målt langs facaden. De to tal bestemmer hele husets ramme.
- Ét rums to sider indvendigt — helst det største rum, fx stuen, målt fra hjørne til hjørne i gulvhøjde.
- Ydervæggens tykkelse, målt i en vindues- eller dørlysning. Typisk 25-40 cm i et ældre murstenshus.
- Skillevæggenes tykkelse, målt i en indvendig dørlysning. Typisk 10-12 cm for en let væg.
- En diagonal i det store rum, som afslører, om huset er retvinklet.
Med de fem mål kan du kontrollere skalaen: mål stuens bredde på papiret med en lineal, og hold den op mod virkeligheden. Er stuen 4,12 m i virkeligheden og 8,2 cm på papiret, er tegningen i 1:50 (8,2 cm × 50 = 4,10 m — så tæt på, at det holder). Måler du i stedet 6,9 cm på papiret, passer skalaen ikke, og så kan du ikke læse de øvrige mål af — du skal måle dem selv.
Diagonal-tjekket, skrevet ud
Et rum måler 4,12 m × 3,05 m. Er det retvinklet, skal diagonalen være kvadratroden af (4,12² + 3,05²) = kvadratroden af (16,97 + 9,30) = kvadratroden af 26,27 = 5,13 m. Måler du 5,21 m, er rummet skævt med omkring 8 cm på diagonalen — og det ser man aldrig på en salgsopstillings plantegning, hvor alle hjørner er tegnet som rene 90 grader.
Arealet af rummet er 4,12 × 3,05 = 12,57 m². Sammenlign det med, hvad salgsopstillingen skriver for samme rum. Er der mere end et par procents forskel, har du fundet ud af, hvor meget du kan stole på resten af tegningen.
Sådan flytter du den gamle plan ind i en app
I HouseSense kan boligen tegnes i stedet for at scannes, og det passer godt til netop denne opgave: du har allerede en plan, du mangler bare rigtige tal på den.
- Læg salgsopstillingen ved siden af, og træk rummene op med fingeren i samme rækkefølge og samme indbyrdes placering som på papiret.
- Skriv de mål ind, du har målt, i hele centimeter. Tegningen retter sig efter tallene — ikke omvendt.
- Lad de rum, du ikke har målt, arve deres bredde fra naboen: en gang er som regel præcis så bred, som huset er dybt minus rummene på hver side. Skriv det tal ind, og efterprøv ét sted med målebåndet.
- Sæt døre og vinduer ind, hvor salgsopstillingen viser dem. Bredden måler du på det ene vindue af hver type; resten er som regel ens i et hus fra samme byggeår.
Alle mål i HouseSense regnes indvendigt — fra væg til væg, præcis som du selv måler dem — og vægge mellem to rum snapper sammen til én fælles væg, så de samme centimeter aldrig tælles med i to rum. Det er den fejl, der ellers får en hjemmetegnet bolig til at vokse med et par kvadratmeter i forhold til virkeligheden.
Hvis salgsopstillingen er den eneste kilde
Har du solgt huset, eller er du ikke kommet ind i boligen endnu, kan du ikke måle noget. Så kan planen stadig bruges — men den skal mærkes ærligt. Skriv i din egen tegning eller i rapportens noter, at målene er skønnet ud fra en salgsopstilling og ikke opmålt. En plantegning, der ikke fortæller, hvor tallene kommer fra, bliver før eller siden brugt til at bestille gulv for.
To andre kilder er ofte bedre end salgsopstillingen:
- Myndighedernes arkiv over husets byggesag. De originale byggetegninger er tegnet i skala, typisk 1:50 eller 1:100, og har mål skrevet på. Mange steder kan arkivet ses online.
- Boligens officielle registrering. Den giver ikke en tegning, men den giver arealer, byggeår, etager og antal rum — gode holdepunkter, når du skal se, om din egen opmåling lander et fornuftigt sted.
Og en ting, ingen gammel plan kan svare på
Hverken salgsopstillingen, byggetegningen eller din nye plantegning kan afgøre, om en væg er bærende. Streger på papir siger intet om, hvad væggen bærer. Skal en væg ned, skal en byggesagkyndig eller en ingeniør ind over og vurdere det på stedet.