Hvad betyder det for lyset, at naboens hus ligger syd for?
Et nabohus mod syd stjæler først vintersolen og sidst sommersolen — afgør det med én vinkel: arctan(højde delt med afstand), holdt op mod solens højde på datoen.
Kort svar: Et nabohus syd for boligen betyder mest om vinteren og mindst om sommeren, fordi solen står lavt i december og højt i juni. Regn skyggevinklen ud som arctan(nabohusets højde ÷ afstanden) og hold den op mod solens højde: på 55° nordlig bredde cirka 11° ved vintersolhverv, 35° ved jævndøgn og 58° ved sommersolhverv. Er skyggevinklen større end solhøjden, er der ingen direkte sol den dag. Et 8 meter højt nabohus skal ligge cirka 41 meter væk for ikke at skygge midt på dagen ved vintersolhverv.
Den ene vinkel, det hele handler om
Spørgsmålet "tager naboens hus min sol?" har ét præcist svar, og det kræver kun to mål: hvor højt nabohuset er, og hvor langt der er hen til det.
Skyggevinklen — hvor højt over horisonten nabohuset rager, set fra dit vindue — findes af:
skyggevinkel = arctan(højde ÷ afstand)
Solen skinner ind ad vinduet, når solens højde over horisonten er større end skyggevinklen. Ellers gør den ikke. Det er hele mekanikken.
Et eksempel: naboens hus er 8 meter til tagryg og ligger 20 meter syd for stuevinduet. 8 ÷ 20 = 0,4, og arctan(0,4) = 21,8°. Solen skal altså stå over 21,8 grader, før den rammer ruden.
Solens højde på de datoer, der betyder noget
Solens højde midt på dagen findes af 90° − breddegrad + deklination. Deklinationen er −23,4° ved vintersolhverv, 0° ved jævndøgn og +23,4° ved sommersolhverv. Slå din breddegrad op på et kort, og regn tallene ud én gang:
- 45° nord: ca. 22° ved vintersolhverv, 45° ved jævndøgn, 68° ved sommersolhverv.
- 50° nord: ca. 17°, 40°, 63°.
- 55° nord: ca. 11°, 35°, 58°.
- 60° nord: ca. 7°, 30°, 53°.
Hver grad længere mod nord koster en grad solhøjde hele året rundt. Resten af artiklen regner med 55° nord, hvor vintersolen står omkring 11 grader over horisonten midt på dagen.
Holdt op mod eksemplet ovenfor med en skyggevinkel på 21,8°: stuen får sol midt på dagen fra et stykke før jævndøgn og hen over sommeren, men ingen sol midt på dagen i december, januar og en god del af februar og november. Det er den slags, der ikke kan ses ved en fremvisning i maj.
Hvor langt væk skal nabohuset ligge?
Vend regnestykket om: den mindste afstand, der giver fri sol, er højde ÷ tan(solhøjde).
For et nabohus på 8 meter til tagryg:
- Fri sol midt på dagen ved vintersolhverv (11°): 8 ÷ 0,194 = 41 meter
- Fri sol midt på dagen ved jævndøgn (35°): 8 ÷ 0,70 = 11 meter
- Fri sol midt på dagen ved sommersolhverv (58°): 8 ÷ 1,60 = 5 meter
Springet fra 11 til 41 meter er hele historien om vinterlys på vores breddegrader. På en almindelig villagrund findes de 41 meter sjældent mod syd — og derfor er skygge fra nabobebyggelse midt på vinteren normalt, ikke en fejl ved boligen. Det, der er værd at undersøge, er, hvor stor en del af året skyggen varer.
Husk at måle fra vinduet, ikke fra skellet
To rettelser gør regnestykket markant mere retvisende:
- Træk vinduets højde over terræn fra nabohusets højde. Ser du ud fra et vindue, hvis midte sidder 1,5 meter over jorden, er det kun de øverste 6,5 meter af et 8 meter højt nabohus, der er over din øjenhøjde. Skyggevinklen bliver arctan(6,5 ÷ afstand) i stedet for arctan(8 ÷ afstand).
- Én etage op ændrer alt. Et vindue på første sal 4 meter over terræn ser kun 4 meter af det samme nabohus: arctan(4 ÷ 20) = 11,3°. Det er lige akkurat under vintersolens 11 grader på 55° nord. Underetagen ligger i skygge i december, ovenetagen får sol. Samme hus, samme nabo.
- Terrænet tæller med. Ligger naboens grund halvanden meter højere end din, lægges den forskel til nabohusets højde. Ligger den lavere, trækkes den fra.
Skyggen står ikke stille — den fejer
Regnestykkerne ovenfor gælder midt på dagen, hvor solen står i syd og højest. Resten af dagen står solen både lavere og et andet sted på himlen, og nabohusets skygge fejer hen over grunden.
Ved vintersolhverv står solen op omkring sydøst (azimut 135°) og går ned omkring sydvest (225°). Den holder sig altså i den sydlige kvartcirkel hele dagen — samme kvartcirkel, som nabohuset ligger i. Ligger huset stik syd, kan der derfor godt være sol tidligt og sent på dagen, hvor solen er nået uden om husets hjørner, selvom der er skygge midt på dagen. Det lys er dog svagt, fordi solen samtidig står allerlavest.
Ved sommersolhverv står solen op omkring nordøst (azimut 45°) og går ned omkring nordvest (315°). Da kommer det meste af dagens sol slet ikke fra syd, og nabohuset mod syd betyder næsten ingenting. Det er derfor, en grund kan føles solrig i juli og lukket i november.
Hvad kan man gøre?
- Flyt lyset opad. Et højtsiddende vindue, et ovenlys eller en kvist ser over det, der skygger. Et ovenlys får desuden mest sol netop om sommeren og mindst om vinteren, så det løser ikke vinterproblemet alene.
- Byt om på rummene. Har boligen sol på førstesalen og skygge i stueetagen om vinteren, kan det være værd at lægge dagligstuen op og soveværelset ned.
- Udnyt reflekteret lys. Når direkte sol er sjælden, betyder det diffuse lys mere. Lyse flader mod syd — en lys terrasse, en lys gavl, en lys hegnsflade — sender mærkbart mere dagslys ind ad ruden end mørke.
- Se på det, du selv råder over. Egne hække, skure, carporte og træer mod syd er ofte den største enkeltskygge, og de er lettere at gøre noget ved end naboens hus. En hæk på 1,8 meter kaster en skygge på 9 meter ved vintersolhverv; klippes den til 1,2 meter, bliver skyggen 6 meter.
- Hold øje med, hvad der kan komme. En ubebygget grund eller en lav bygning mod syd kan blive til noget højere. Hvor højt der må bygges på nabogrunden, er fastlagt i den lokale planlægning — undersøg det, før du køber, hvis lyset er afgørende.
Regn ikke med, at skyggen kan klages væk. Regler om hegn og afstande til skel handler om højder og afstande, ikke om en ret til sol, og en konkret nabokonflikt afgøres af myndighederne — ikke af et regnestykke. Regnestykket er til for, at du ved, hvad du køber.
Sådan tjekker du det, før du køber
- Stil dig ved hvert opholdsrums vindue og kig mod syd, sydøst og sydvest.
- Skøn højden på det, du ser — en etage er typisk cirka 3 meter, et sadeltag lægger 2-3 meter til.
- Skøn eller mål afstanden — skridt den af, eller mål den på et kort.
- Regn arctan(højde ÷ afstand) og hold tallet op mod solhøjden for din breddegrad — på 55° nord 11° for december, 35° for jævndøgn og 58° for juni.
- Tag et foto mod syd fra hvert rum. Det er den billigste dokumentation af horisonten, du kan få med hjem.
Har du boligens plantegning målfast og placeret rigtigt på kortet, kan det gøres for alle rum på én gang. I HouseSense beregnes solindfaldet i 3D-modellen ud fra adressens position, husets nordretning og en dato og et klokkeslæt, du selv vælger — så du kan se husets december samme dag, du står i det i august.