Alle artikler · 6 min. læsning

Kan man lave et badeværelse under en skråvæg?

Ja — men bruseren bestemmer alt. Den kræver omkring 2,10 m fri højde, mens toilet og håndvask kan rykke længere ud under skråvæggen. Her er højderne, der afgør, hvad der kan stå hvor.

Højden pr. installation — de tal, der afgør planen

Et badeværelse under en skråvæg planlægges ikke efter kvadratmeter, men efter, hvor kroppen skal stå op, og hvor den skal sidde eller ligge. Regn med disse frihøjder over det færdige gulv:

• Brusenichen: ca. 2,10 m. Et fast brusehoved sidder typisk 2,00-2,10 m oppe, og du skal kunne stå oprejst under det. Det er badeværelsets højeste krav.
• Håndvask: ca. 1,90-2,00 m dér, hvor man står foran den. Selve vasken sidder i 0,85-0,90 m, men det er dit hoved, der bestemmer.
• Spejl: 1,50-1,80 m over gulv til overkanten. Et spejl på en skråvæg hælder og viser loftet — sæt det på en lodret flade.
• Toilet: ca. 1,30 m over sædets forkant, hvor hovedet er, når man sidder. Sædet sidder i ca. 0,42 m. Regn med 1,80-1,90 m dér, hvor man rejser sig op — altså 40-50 cm foran skålen.
• Badekar: ca. 0,55 m ved karkanten, men 1,90 m dér, hvor du står, når du træder ind og ud.
• Vaskemaskine, frontbetjent: ca. 0,85 m til toppen, men du skal kunne bøje dig ned foran den — regn med 1,50 m over standpladsen.

Regnestykket: hvor langt inde skal hver ting stå?

Tag et badeværelse på en 1. sal med 90 cm skunkvæg og 45° taghældning. Loftet stiger 1,00 m for hver meter, du går ind fra skunkvæggen, så afstanden ind fra skunkvæggen er:

afstand ind = ønsket højde − 0,90 m

• Bruser (2,10 m): 1,20 m ind
• Håndvask, standplads (1,95 m): 1,05 m ind
• Toilet, hvor man rejser sig (1,85 m): 0,95 m ind — men selve skålen kan stå 0,40 m ind, for der skal kun være 1,30 m over sædets forkant
• Badekar, karkant (0,55 m): 0 m ind — karret kan stå helt op ad skunkvæggen, hvis standpladsen ved siden af har 1,90 m

Sæt det på et rum: badeværelset er 2,40 m bredt og 2,20 m dybt, med skunkvæggen langs den ene lange side og en gavlvæg i den ene ende. Bruseren skal stå mindst 1,20 m inde — altså i den halvdel af rummet, der ligger længst fra skunkvæggen. Der er kun 2,20 m dybde i alt, så bruseren æder næsten hele den høje zone.

Konklusionen er den samme næsten hver gang: bruseren op ad gavlen eller under kippen, resten ud under skråvæggen. Et badekar under skråvæggen er faktisk den mest pladsvenlige løsning i en tagetage, fordi man ligger ned netop dér, hvor der er lavt.

De fejl, der koster mest

• Bruseren placeret efter afløbet i stedet for efter højden. Afløb kan flyttes; loftet kan ikke. Læg planen efter højderne, og lad rørene følge efter.
• Døren, der slår ind mod skråvæggen. En almindelig dør er godt to meter høj, kan ikke sidde i en skråvæg og kan dårligt slå op mod den. Placér døren i en lodret væg, og lad den slå ind mod den høje zone — eller brug en skydedør.
• Håndvasken sat op ad skunkvæggen. Vasken passer fint i højden, men du kommer til at stå med hovedet i det skrå loft, hver gang du bøjer dig frem mod spejlet.
• Ingen plads til at åbne skabslågen. Et højskab på 2,00 m skal stå 1,10 m inde og vil ofte spærre for standpladsen ved vasken.

Fugt og ventilation: den del, du ikke selv skal afgøre

Et badeværelse i en tagetage er et vådrum bygget ind i en konstruktion, der i forvejen skal håndtere fugt fra huset og ventilation af taget. Tre ting hører til en fagperson — hver gang:

• Dampspærren. Skråvæggen har som regel en dampspærre bag pladerne, og den skal være ubrudt. Enhver skrue, rørgennemføring og indbygget niche er et potentielt hul, og fugt fra et bad, der kommer ind i tagkonstruktionen, er dyrt at opdage for sent.
• Ventilationen. Et badeværelse skal have mekanisk udsugning, og i en tagetage skal afkastet føres helt ud — ikke bare op i tagrummet. Samtidig må tagets egen ventilation gennem skunken ikke stoppes til.
• Vådrumssikring og fald mod afløb. Vådrum er reguleret arbejde stort set overalt, med krav til membran og udførelse. Det skal udføres og dokumenteres af en fagperson med de rette autorisationer.

Dertil kommer, at et nyt badeværelse på 1. salen som regel skal godkendes af myndighederne, før arbejdet går i gang, og at ændringer i boligens areal og installationer skal føres ind i det officielle boligregister. Og om en væg må fjernes for at gøre plads — det afgør en byggesagkyndig eller ingeniør, aldrig en tegning.

Tæller badeværelset med i boligarealet?

Gulvet i et badeværelse under en skråvæg tælles på samme måde som resten af 1. salen: officielle opgørelser tæller kun gulvet med dér, hvor der er en vis fri højde til loftet. Hvor grænsen ligger, fastsættes af myndighederne dér, hvor boligen ligger — men regnestykket er det samme overalt. Sæt for eksempel grænsen ved 1,5 m: et badeværelse på 2,40 × 2,20 m med skunkvæg på 0,90 m og 45° tag har så 0,60 m langs skunkvæggen under grænsen — altså 2,40 × 0,60 = 1,44 m², der ikke tæller med, selvom badekarret står lige der.

Det ændrer ikke, at pladsen er brugbar. Det ændrer kun, hvilket tal der står i det officielle boligregister — og det er myndighederne, der fører det.

Målene, du skal have med til VVS'eren

1. Rummets indvendige gulvmål, længde og bredde.
2. Skunkvæggens højde, målt fra færdigt gulv i begge ender.
3. Højden under kip eller fladt loft.
4. Den vandrette afstand fra skunkvæg ind til fuld højde.
5. Placeringen af eksisterende faldstamme og afløb — det er dyrest at flytte.

Når du har scannet rummet med iPhonens LiDAR i HouseSense — eller tegnet det på millimeterpapir — har du de indvendige gulvmål og væggenes placering, og du kan prøve indretningen af på plantegningen, hvor tingene tegnes i målestok. Holder du fingeren nede på en væg, folder den sig op og vises forfra med mål og åbninger, så skunkvæggens højde og vinduernes placering kan aflæses i stedet for huskes. Og i 3D-modellen kan du gå ind i rummet i 170 cm øjenhøjde og se, hvor du dukker dig — inden bruseren er sat op det forkerte sted.