Hvordan regner jeg arealet af et rum med skråvæg?
Et rum med skunk har flere forskellige arealer — gulvet du kan gå på, det gulv der er højt nok til at tælle som bolig, og fladen du skal male. Her er de regnet ud på det samme værelse.
Kort svar: Et rum med skråvæg har tre arealer, og de er alle rigtige. Gulvarealet er hele gulvet fra væg til væg — det er dét, du køber gulv efter. Det brugbare areal er kun den del af gulvet, hvor der er højde nok til at stå eller møblere; hvor grænsen går, afhænger af, hvad du skal bruge tallet til. Vægarealet måles langs den skrå flade og er derfor større end det gulv, den hænger over. Blander man de tre sammen, får man for lidt maling og for meget forvirring.
Hvorfor et rum med skråvæg har tre arealer
I et rum med lodrette vægge er gulvet gulvet, og der er ét areal. I et rum med skråvæg — en tagetage, en hems, et værelse med skunk — falder loftet ned mod siderne, og så begynder tre forskellige spørgsmål at give tre forskellige svar:
- Hvor meget gulv er der? Alt gulv tæller, også det inde under skunken. Gulvbrædder skal ligge der.
- Hvor meget af gulvet er reelt brugbart? Gulv under en lav skråvæg kan man ikke stå på, og i officielle opgørelser tæller det sjældent fuldt med.
- Hvor stor er fladen? Den skrå flade er længere end det gulv, den ligger over — præcis som en trappe er længere end det gulv, den dækker.
Alle tre tal er korrekte. De svarer bare på hvert sit spørgsmål.
Værelset, vi regner på
Tag et værelse på 1. sal i et hus med saddeltag. Gulvet måler 4,00 m × 5,00 m indvendigt. Ved begge sider rejser skunkvæggen sig 1,10 m op fra gulvet, og derfra går det skrå loft op til kippen i midten, der sidder 2,60 m over gulvet.
Det giver hældningen: loftet stiger 2,60 − 1,10 = 1,50 m over de 2,00 m, der er fra skunkvæggen ind til midten. Altså 0,75 m op for hver meter ind. Det tal er nøglen til hele resten.
1. Gulvarealet: 20,00 m²
4,00 × 5,00 = 20,00 m². Så meget gulv skal der lægges, og så meget gulvvarme kan der ligge. Skråvæggen ændrer ingenting her — gulvet er lige så stort, som hvis loftet var fladt.
2. Hvor loftet når en valgt højde
Vælg den højde, du vil regne efter — her 1,50 m. Ved skunkvæggen er højden 1,10 m. Der mangler 0,40 m op til 1,50 m, og loftet stiger 0,75 m pr. meter:
0,40 ÷ 0,75 = 0,53 m inde fra skunkvæggen.
Der er altså et bånd på 0,53 m langs hver side, hvor der er under 1,5 m til loftet: 2 × 0,53 × 5,00 = 5,33 m². Gulv med mindst 1,5 m frihøjde: 20,00 − 5,33 = 14,67 m².
3. Det areal, der må tælles med som bolig
Når en bolig opgøres officielt, tæller gulv under et lavt skråt loft typisk ikke fuldt med — man kan ikke bruge det som opholdsrum. Hvor grænsen går, og om der lægges et ekstra bånd oveni, fastsættes af myndighederne dér, hvor boligen ligger; det er ikke noget, du kan læse ud af rummet, og det er heller ikke det samme fra land til land.
Selve regnestykket er til gengæld det samme overalt: find linjen, hvor loftet når grænsehøjden, og tæl gulvet indenfor den. Med grænsen sat til 1,50 m i eksemplet giver det 14,67 m² af de 20,00 m² gulv.
Højden på skunkvæggen flytter tallet meget. Havde skunkvæggen kun været 0,60 m høj i stedet for 1,10 m, ville 1,5-meter-linjen ligge 1,20 m inde, og arealet inden for linjen falde til 8,00 m² — samme gulv, næsten det halve tælleareal.
Vil du vide, hvordan netop din tagetage er opgjort, så slå boligen op i det officielle boligregister, der hvor du bor. Det er myndighederne, der afgør opgørelsen, og den kan afhænge af, hvornår og hvordan etagen er godkendt til beboelse.
4. Hvor man kan stå oprejst: 9,33 m²
Det tal, der afgør, hvordan rummet føles, står ikke i noget register. Sæt grænsen ved 1,90 m loftshøjde. Der mangler 0,80 m op fra skunkvæggens 1,10 m, og 0,80 ÷ 0,75 = 1,07 m inde fra hver side.
Man kan altså stå oprejst i en stribe på 4,00 − (2 × 1,07) = 1,87 m i midten. Det er 1,87 × 5,00 = 9,33 m² — mindre end halvdelen af de 20 m² gulv. Det er værd at regne ud, før man køber en tagetage på "20 kvadratmeter".
Vægarealet: den skrå flade er længere, end du tror
Skal værelset males, er det ikke gulvarealet, du skal bruge. Den skrå flade går 2,00 m ind og 1,50 m op, og dens længde er hypotenusen i den trekant:
√(2,00² + 1,50²) = √(4,00 + 2,25) = √6,25 = 2,50 m
Hver skrå flade er derfor 2,50 × 5,00 = 12,50 m², og de to tilsammen 25,00 m². Læg mærke til forskellen: de to skrå flader hænger over 4,00 m gulv i bredden, men selve fladen måler 5,00 m i bredden, fordi den ligger skævt. Regner du efter gulvet, køber du 25 % for lidt maling.
Resten af fladerne i rummet:
- De to skunkvægge: 2 × 1,10 × 5,00 = 11,00 m²
- De to gavlvægge, som er femkanter — et rektangel med en trekant ovenpå: (4,00 × 1,10) + (4,00 × 1,50 ÷ 2) = 4,40 + 3,00 = 7,40 m² hver, altså 14,80 m² for begge
- Vægge og lofter i alt: 25,00 + 11,00 + 14,80 = 50,80 m² før fradrag for vinduer
Bemærk gavlen. En gavlvæg under et saddeltag er ikke en firkant, men en femkant, og trekanten øverst skal halveres. Glemmer man halveringen — eller regner gavlen som en firkant i kiphøjde — bliver den 10,40 m² i stedet for 7,40 m², altså 3 m² for meget pr. gavl.
Hvilket areal skal du bruge til hvad?
- Gulv, gulvvarme, undergulv: brug gulvarealet, 20,00 m². Gulvet skal ligge helt ind til skunkvæggen.
- Maling og gipsplader: brug fladearealet langs skråvæggen, ikke gulvet under den.
- Isolering i skunken: brug den skrå flades areal plus skunkvæggens.
- Salg og vurdering: brug det officielt opgjorte areal — men vær klar over, at det ikke er det gulv, du kan gå på.
- Møbler og indretning: brug arealet med ståhøjde. Det er det eneste tal, der siger noget om, hvordan rummet er at være i.
Sådan måler du selv en skråvæg
Du skal bruge tre mål, og de kan alle tages med et almindeligt målebånd fra gulvet:
- Skunkvæggens højde ved siden — mål lodret fra gulv til det sted, hvor væggen knækker og bliver til skrå.
- Kiphøjden — mål lodret fra gulv til loftets højeste punkt.
- Den vandrette afstand fra skunkvæggen ind til det punkt på gulvet, der ligger lige under kippen.
Med de tre tal kan du regne alt det ovenstående. Hældningen er (kiphøjde − skunkhøjde) ÷ vandret afstand, og alle de andre tal falder ud af den. Kan du ikke komme til at måle helt op til kippen, så mål i stedet højden to steder med en kendt vandret afstand imellem — for eksempel 1,00 m — og læs stigningen direkte af som forskellen.
Skråvægge, indvendige mål og HouseSense
HouseSense måler rummene i indvendige mål — fra vægoverflade til vægoverflade — fordi det er den eneste målestok, du selv kan efterprøve med et målebånd. Det gælder også i en tagetage: gulvarealet, appen viser, er hele gulvet, sådan som du kan måle det.
Skrå lofter bygger HouseSense efter enkle regler ud fra gavlenes form, ikke ud fra en scanning af selve loftet. Derfor er kipretning og loftsform en tegning, mens rummets gulvmål er en måling. Det er den samme skelnen, appen arbejder efter i det hele taget: tegningen må pyntes, tallene må ikke. Vil du have et areal for en tagetage efter en bestemt grænsehøjde, skal du selv sætte linjen ind efter de mål, du har taget i rummet — og slå den officielle opgørelse op i boligregistret, hvis tallet skal bruges til noget formelt.