Hvilken vej skal stuen vende — syd, vest eller øst?
Vælg verdenshjørne efter hvornår på dagen du bruger stuen: syd giver flest timer og bedst vintersol, vest giver aftensol og størst risiko for overophedning, øst giver morgenlys og en kølig aften.
Kort svar: Syd er det bedste valg for en stue, du bruger hele dagen — sydvinduer får sol flest timer, og de får mest sol om vinteren, hvor du har brug for den, fordi den lave sol rammer den lodrette rude næsten vinkelret. Vest giver aftensol, men er det verdenshjørne, der oftest bliver for varmt om sommeren. Øst giver morgensol og en sval eftermiddag. Nord giver aldrig direkte sol, men et stabilt lys uden blænding — fint til arbejde, dårligt til ophold.
Spørgsmålet er ikke "hvilken vej er bedst", men "hvornår bruger du rummet"
Stuens verdenshjørne er ikke en karakter fra 1 til 10. Det er et valg af tidspunkt. Solen bevæger sig fra øst over syd til vest i løbet af dagen, og en stue kan kun stå ét sted. Så spørgsmålet, der faktisk kan besvares, er: hvornår sidder du i stuen?
En familie, hvor alle er ude fra klokken 7 til 16, får ingen glæde af morgensol i stuen — men rigtig meget glæde af, at solen står i vest, når de kommer hjem. En pensionist, der læser avis klokken 8 og sover til middag klokken 14, har den stik modsatte kabale. Der findes derfor ikke ét rigtigt svar, kun et svar for din døgnrytme.
Nedenfor står, hvad hvert verdenshjørne faktisk leverer — og hvad det koster. Solhøjderne i tallene gælder for cirka 56° nordlig bredde, altså Danmark og Sydsverige. Bor du længere mod syd, står solen højere på alle tidspunkter, og alle vinkler bliver større — men mønstret er det samme: højest ved sommersolhverv, lavest ved vintersolhverv, midt på dagen i syd.
Syd: flest timer, og bedst om vinteren
En sydvendt stue får sol fra formiddag til sidst på eftermiddagen, året rundt. Det er den retning, der får langt mest direkte sol i december og januar — øst- og vestvinduer får kun et strejf, fordi solen står op i sydøst og går ned i sydvest om vinteren.
Der er en detalje ved sydvinduer, som overrasker de fleste: en lodret sydrude modtager mere solenergi om vinteren end om sommeren. Grunden er geometrisk. Om sommeren står solen højt — omkring 57° over horisonten midt på dagen — og strejfer ruden i en spids vinkel, samtidig med at meget af strålingen rammer taget i stedet. Om vinteren står solen kun omkring 11° højt og rammer den lodrette rude næsten vinkelret. Solen står færre timer på himlen, men hver stråle tæller mere.
Det er derfor, et sydvendt opholdsrum føles varmt og lyst en klar januardag, mens det samme rum kan holdes rimeligt køligt om sommeren med et helt almindeligt tagudhæng.
Prisen ved syd: risiko for blænding midt på dagen, og et rum der kan blive for varmt, hvis der ikke er nogen form for solafskærmning. Det problem er til gengæld det letteste af alle at løse — se afsnittet om udhæng længere nede.
Vest: aftensol, og den værste sommervarme
Vestvendte stuer er populære, fordi aftensolen kommer på det tidspunkt, hvor folk er hjemme. Om sommeren står solen så nordligt stadig oppe længe efter aftensmaden, og en vestvendt terrasse er en reel livskvalitet fra maj til august.
Men vest er også det verdenshjørne, der oftest giver overophedning. Tre ting virker sammen: solen står lavt om eftermiddagen og skinner derfor langt ind i rummet i stedet for ned på gulvet lige inden for vinduet; huset har allerede opsamlet varme hele dagen, når vestsolen sætter ind; og et tagudhæng hjælper stort set ikke mod lavtstående sol. Effektiv afskærmning mod vest kræver noget, der sidder på ydersiden af ruden — udvendige screens, markise, persienner eller et løvfældende træ.
Prisen ved vest: ingen sol overhovedet om formiddagen, og en aften i juli, hvor rummet kan være det varmeste i huset længe efter, at solen er gået ned.
Øst: morgensol, sval eftermiddag
En østvendt stue får sol tidligt og mister den omkring middag. Rummet er behageligt køligt om sommereftermiddagen, og morgenlyset er blødere, fordi solen står lavt og luften ofte er klarere.
Bemærk retningen, solen faktisk står op i: den står kun op stik øst ved jævndøgn. Ved sommersolhverv står solen op omkring nordøst, ved vintersolhverv omkring sydøst. Et østvendt vindue får derfor tidlig morgensol om sommeren og først sol ret sent på formiddagen om vinteren.
Prisen ved øst: stuen er i skygge fra middag og resten af dagen. Det opleves som et mørkt rum om vinteren, hvor eftermiddagen i forvejen er kort.
Nord: intet direkte sollys — og derfor det mest stabile
En nordvendt stue får aldrig direkte sol, bortset fra ganske tidligt og ganske sent omkring sommersolhverv, hvor solen står op i nordøst og går ned i nordvest. Til gengæld er lyset det samme hele dagen, der er ingen blænding, og der er ingen skarpe skygger. Det er derfor, kunstnere historisk har villet have nordvendte atelierer.
Som opholdsrum opleves nord som køligt og gråt, især om vinteren. Som hjemmekontor med skærm er nord ofte det bedste rum i huset.
Regnestykket for et tagudhæng over sydvinduet
Et udhæng over et sydvindue er den enkleste solafskærmning, der findes, fordi den udnytter, at sommersolen står højt og vintersolen lavt. Dybden kan regnes ud:
udhængsdybde = ønsket skyggehøjde ÷ tan(solhøjde)
Eksempel: et vindue er 1,5 meter højt, og du vil have hele ruden i skygge ved sommersolhverv, hvor solen står omkring 57° højt på 56. breddegrad. tan(57°) = 1,54, og 1,5 ÷ 1,54 = 0,97 meter. Et udhæng på cirka en meter skygger altså hele sydruden midt på sommerdagen.
Hvad gør det samme udhæng om vinteren? Skyggen under et udhæng er dybde × tan(solhøjde). Med vintersolens knap 11°: 0,97 × tan(11°) = 0,97 × 0,194 = 0,19 meter. Kun de øverste 19 centimeter af ruden ligger i skygge — resten af vinduet får fuld vintersol.
Det er hele pointen med syd: den samme faste konstruktion kan holde sommersolen ude og vintersolen inde. Mod vest virker tricket ikke, fordi solen dér altid står lavt, når den skinner ind.
Kombinationer slår rene verdenshjørner
De færreste stuer har vinduer i kun én væg, og det er en fordel. En stue med vinduer mod både syd og vest får sol fra formiddag til solnedgang. En stue med vinduer mod øst og syd får morgensol og middagssol, men er sval om aftenen. Et hjørnerum med to vinduesvægge får desuden lys fra to sider, hvilket fjerner de hårde kontraster, man kender fra et rum med ét vindue i den ene ende.
Hvis du skal prioritere, så tæl vinduesareal pr. verdenshjørne i stedet for at tælle vinduer. Et fransk vindue på 2,4 m² mod øst giver mere lys end to smalle ruder på 0,6 m² mod syd.
Sådan afgør du det for en konkret bolig
- Find husets nordretning i grader — på plantegningens nordpil, på et kort med nord opad, eller med telefonens kompas mod ydervæggen.
- Notér hvilken væg hvert stuevindue sidder i, og hvor bredt og højt det er.
- Kig efter, hvad der står i den retning, vinduet vender. Et nabohus 15 meter mod syd, der er 8 meter højt, dækker for al sol under 28 graders højde — altså hele vinteren.
- Hold det op mod din egen døgnrytme. Er du hjemme klokken 8 eller klokken 18?
Har du boligens plantegning målfast, kan du gøre det for alle rum på én gang i stedet for at gætte rum for rum. I HouseSense placeres boligen på kortet, så nordretningen er den rigtige, og 3D-modellen viser derefter ægte beregnet solindfald for en dato og et klokkeslæt, du selv vælger — for eksempel klokken 18 den 21. juni for at se, om vestsolen når spisebordet, og klokken 13 den 21. december for at se, om der overhovedet kommer sol ind.