Hvordan tegner man en 1. sal med skråvægge på en plantegning?
Tegn skunkvæggen som en rigtig væg, skriv to højder på hvert rum, og træk en stiplet linje dér, hvor loftet er højt nok til, at man kan gå oprejst. Så holder tegningen op med at love mere, end etagen kan holde.
Kort svar: En plantegning kan ikke vise højde, så en 1. sal med skråvægge skal have højden skrevet på. Tre ting gør det: tegn skunkvæggen som en almindelig væg på sin rigtige plads, skriv to højder pr. rum (ved skunkvæggen og under kip eller fladt loft), og træk en stiplet højdelinje dér, hvor der er fri højde nok til at gå oprejst — omkring 2,0 m. Så kan enhver, der ser tegningen, selv se, hvor etagen er rum, og hvor den er skunk.
Hvorfor en almindelig plantegning ikke rækker på 1. salen
En plantegning er et vandret snit, tegnet som om man kigger lodret ned på gulvet. Den viser væggenes placering og gulvets størrelse — men et gulv har ingen højde på papiret. På en stueetage gør det ikke noget, for højden er den samme overalt. På en 1. sal med skråvægge er højden det vigtigste ved rummet, og det er præcis det, tegningen ikke kan vise.
Resultatet er en tegning, hvor 48 m² tagetage ser ud som 48 m² stue. De to er ikke sammenlignelige: på tagetagen kan man måske kun gå oprejst på 30 af de 48 m². Derfor skal en plantegning af en 1. sal med skråvægge suppleres — ellers lyver den, uden at nogen har haft til hensigt at snyde.
De tre ting, der skal på tegningen
1. Skunkvæggen tegnes som en væg
Skunkvæggen er en rigtig, lodret væg med en rigtig tykkelse og en rigtig placering — typisk 90-120 cm høj og placeret 1,0-2,0 m inde fra facaden. Tegn den som en væg, ikke som en tynd hjælpestreg langs kanten. Det er den vigtigste linje på hele etagen: den skiller rum fra skunk, og den er den flade, indbyggede skabe og skunklemme skal måles efter.
Er der ingen skunkvæg — altså løber det skrå loft helt ned til gulvet — så skriv det. Fraværet er lige så vigtig en oplysning som tilstedeværelsen.
2. To højder pr. rum
Skriv i hvert rum:
- Højden ved skunkvæggen, fx "skunkvæg 0,95 m"
- Højden under kip eller fladt loft, fx "loft 2,30 m"
Er de to sider af rummet forskellige — og det er de tit i et gammelt hus — så skriv begge tal. To ekstra tal på en tegning koster ingenting og fjerner det meste tvivl.
3. Højdelinjen, stiplet
Træk en stiplet linje dér, hvor loftet når 2,0 m fri højde. Det er linjen for, hvor en voksen kan gå oprejst, og den er den, folk mærker, når de bor der: alt uden for linjen er plads til seng, kommode og skabe — ikke til at stå op i.
Linjen finder du sådan: afstand ind fra skunkvæggen = (ønsket fri højde − skunkvæggens højde) ÷ loftets stigning pr. meter. Med en skunkvæg på 0,90 m og et 45°-tag, hvor loftet stiger 1,00 m pr. meter, bliver 2,0 m-linjen (2,00 − 0,90) ÷ 1,00 = 1,10 m inde i rummet, i hver side.
Samme formel giver enhver anden højdelinje, du får brug for. Officielt boligareal under en skråvæg tælles nemlig først fra en bestemt fri højde — og hvilken højde det er, afhænger af, hvor boligen ligger; i Danmark regnes der fra 1,5 m. Sæt det tal ind i formlen, hvis du vil have den linje med på tegningen også: (1,50 − 0,90) ÷ 1,00 = 0,60 m inde i rummet.
Skriv arealet som to tal, ikke ét
Et rum med skråvæg bør have to arealer på tegningen:
- Gulvareal: hele gulvet, væg til væg. Fx 6,00 × 8,00 = 48,00 m².
- Areal med fuld ståhøjde: arealet inden for højdelinjen, fx 3,80 × 8,00 = 30,40 m².
To tal i stedet for ét fjerner den hyppigste misforståelse på en tagetage — at det officielle boligareal og summen af rummene "ikke passer". De passer fint; de måler bare forskellige ting. Registrets areal måles oven i købet uden om ydervæggene, mens du måler indvendigt.
Kviste, trappehul og skorsten
- Kviste skal tegnes som den niche, de er, med indvendig bredde og dybde. En kvist hæver loftet lokalt, så højdelinjen springer udad netop dér — tegn springet, ellers ser kvisten ud som et vindue uden virkning.
- Trappehullet tegnes som et hul med sine mål, og gerne med pil for løbsretning. Det ligger typisk i den høje zone og æder 4-5 m², man ellers ville have talt som brugbart.
- Skorsten og rørkasser tegnes med, også når de står inde i skunken — de deler skunken op i felter og bestemmer, hvor lange udtræk kan være.
- Ovenlysvinduer markeres i skråvæggen. De giver lys, men flytter ikke højdelinjen en centimeter, og det er værd at kunne se på tegningen.
Sådan gør du det i praksis
Scanner du 1. salen med iPhonens LiDAR i HouseSense, får du rummets indvendige mål og væggenes placering — og skunkvæggen kommer med som den væg, den er, når den står som en rigtig, lodret væg i rummet. Vil du hellere tegne etagen selv, kan du tegne den på millimeterpapir med fingeren, sætte skunkvæggen præcis hvor den står, og få arealerne regnet ud af de indvendige mål.
Højderne kan du aflæse ved at holde fingeren nede på en væg: så folder væggen sig op og vises forfra som en opstalt, med sine mål og åbninger. Det er den visning, der gør skunkvæggens højde og kvistvinduets placering til noget, du kan skrive på tegningen i stedet for at gætte.
Højdelinjerne er derimod noget, du selv lægger oven på målene — regn dem ud med formlen ovenfor, og skriv dem på. Og skal tegningen bruges i en byggesag, i en officiel registrering af boligen eller ved en handel, så er den din forberedelse, ikke en godkendelse: myndighederne afgør registreringen, og en bygningskyndig afgør, hvad konstruktionen tillader. Tegningen må pyntes; tallene må ikke.