Hvad er forskellen på at måle med LiDAR, med kamerabilleder og på at tegne selv?
LiDAR måler afstanden direkte med lys. Kamerabaserede metoder regner afstanden ud af billeder. Tegner du selv, kommer målene fra dit målebånd. De tre metoder fejler hvert sit sted — her er hvor.
Kort svar: LiDAR måler afstanden ved at sende lysimpulser ud og tage tid på, hvornår de kommer tilbage — den virker i mørke og på ensfarvede vægge. Kamerabaserede metoder udregner afstanden ud fra, hvordan billedet flytter sig, mens du bevæger telefonen — de har brug for lys og for mønstre at genkende. Tegner du selv, kommer målet fra dit målebånd, og metoden fejler kun, hvis du måler forkert eller glemmer noget. HouseSense bruger LiDAR til at scanne og tegnebordet som den anden vej ind — ikke kamerabaseret udregning.
LiDAR: lys, der bliver taget tid på
LiDAR er en lille afstandsmåler ved siden af kameralinserne på iPhone Pro-modellerne fra iPhone 12 Pro og frem og på iPad Pro fra 2020 og frem. Den sender korte, usynlige lysimpulser ud og måler, hvor lang tid de er om at ramme noget og komme tilbage. Lysets hastighed er kendt, så tiden bliver til en afstand.
Styrken: den måler direkte. En hvid, ensfarvet væg i et mørkt rum er det sværeste, der findes for et kamera, og fuldstændig uproblematisk for LiDAR. Den har ingen mening om, hvad den ser — kun hvor langt væk det er.
Svagheden: glas og spejle. Lysimpulsen går igennem ruden eller reflekteres videre, så et stort glasparti kan se ud, som om rummet fortsætter ud i haven. Blanke, sorte flader returnerer også for lidt lys. Og rækkevidden er begrænset — en meget stor sal måles bedst ved at gå tættere på hver væg.
Kamerabaserede metoder: afstand regnet ud af billeder
Den anden familie af opmålingsapps bruger kun kameraet. De sammenligner, hvordan punkter i billedet flytter sig, mens du bevæger telefonen, og regner derudfra ud, hvor langt væk tingene er. Nogle beder dig pege på hjørnerne selv; andre forsøger at finde dem automatisk.
Styrken: det virker på enhver telefon. Ingen særlig sensor er nødvendig.
Svagheden: metoden har brug for noget at genkende. En ensfarvet hvid væg uden mønster giver ingen punkter at følge, og et halvmørkt rum giver et støjet billede. Netop de to forhold — hvid væg, dæmpet lys — er meget almindelige i boliger. Bevæger du desuden telefonen for hurtigt, mister udregningen sporet.
Den samme forskel kender du fra telefonens Portræt-tilstand: dybden dér er regnet ud af billedet og god nok til at sløre en baggrund, men ikke til at fastslå, at væggen står 3,42 meter væk.
At tegne selv: målet kommer fra dit målebånd
Den tredje metode har ingen sensor overhovedet. Du trækker rummene op på et stykke millimeterpapir på skærmen og skriver målene ind i centimeter — målt med et almindeligt målebånd eller en laserafstandsmåler.
Styrken: den virker på enhver enhed, den virker uden at du er i boligen, og den kan tegne det, der ikke findes endnu — væggen du overvejer at fjerne, tilbygningen der er på tegnebrættet. Ingen sensor kan måle en væg, der ikke er bygget.
Svagheden: den ved kun det, du selv har set. Murpillen bag reolen, nichen bag døren, skorstenen i køkkenet og de 6 cm, rummet er skævt — alt sammen kommer kun med, hvis du selv opdagede det og målte det.
I HouseSense regner tegnebordet i indvendige mål, fra vægflade til vægflade, i hele centimeter — samme sprog som målebåndet. Vægge snapper til naboen og bliver til én fælles væg, så to rum aldrig tæller de samme kvadratmeter to gange.
De tre metoder holdt op mod hinanden
Mørkt rum: LiDAR virker. Kamerabaseret metode kæmper. Målebånd virker (tænd lyset).
Hvid, ensfarvet væg: LiDAR virker. Kamerabaseret metode har intet at genkende. Målebånd virker.
Stort glasparti: LiDAR er svag — lyset går igennem. Kamerabaseret metode er også svag. Målebånd virker.
Væg bag en indbygget garderobe: begge sensorer måler skabsfronten. Målebånd virker, hvis du åbner skabet.
Rum, du ikke er i: ingen sensor virker. Kun tegning.
Nicher og fremspring, du ikke kendte: LiDAR finder dem. Kamerabaseret metode kan finde dem. Tegning finder dem aldrig af sig selv.
En væg, der skal rives ned næste år: ingen sensor kan tegne den væk. Kun tegning.
Hvad afgør præcisionen — for alle tre
Ingen af metoderne har ét fast præcisionstal, og du skal være skeptisk over for enhver, der lover dig et. Det, der reelt flytter tallet, er:
- Hvad sensoren ramte. En fodliste på 2 cm, et gardin på 5 cm eller en radiator på 10 cm foran væggen gør rummet mindre, end det er — uanset hvilken teknologi der måler.
- Hvilken højde der blev målt i. Rigtige vægge er ikke lodrette. Mål i cirka 1 meters højde; det er den højde, møbler og køkkenelementer møder væggen i.
- Om rummet er skævt. 5-8 cm forskel fra ende til ende er normalt i ældre huse og usynligt for øjet.
- Om nogen så efter bagefter. En opmåling, der ikke er kontrolleret mod ét eneste målebånd, er en formodning i pæn indpakning.
Regnestykket: hvornår forskellen betyder noget
Et rum måles til 3,60 × 4,20 m = 15,12 m². Er målet 5 cm for lille i bredden, får du 3,55 × 4,20 = 14,91 m² — 0,21 m² eller godt 1 % forskel.
Skal du male eller lægge gulv, forsvinder de 1 % i det spild på 5-10 %, du alligevel lægger til. Skal du have en køkkenrække på 3,58 m ind langs den væg, er de 5 cm forskellen på, om den passer eller ej.
Derfor gælder den samme regel uanset metode: brug plantegningen til at planlægge, og målebåndet til at bestille.
Hvad HouseSense gør
HouseSense har to veje ind: en LiDAR-scanning på de enheder, der har sensoren, og tegnebordet på alle andre — og på alt, der ikke er bygget endnu. Der er ikke en kamerabaseret udregning imellem, netop fordi hvide vægge og dæmpet lys er hverdag i en bolig, og fordi et udregnet mål, der ser målt ud, er farligere end et mål, du selv har taget.
Når rummene først er inde, er der ingen forskel på de to veje: areal, plantegning, 3D-model, solindfald, opmåling til håndværkertilbud og rapporter regnes af den samme geometri. Det hele ligger i din egen iCloud, uden konto og uden server.