Alle artikler · 5 min. læsning

Hvordan laver jeg et solstudie af min bolig?

Et brugbart solstudie kræver fem oplysninger: adressens position, husets nordretning, vinduernes placering, hvad der skygger udenfor — og fire datoer at regne på.

Hvad et solstudie skal svare på

Et solstudie er ikke en smuk gengivelse af huset i modlys. Det er svaret på et konkret spørgsmål: hvornår rammer solen ind ad dette vindue, og hvad står i vejen? Alt, hvad der ikke bidrager til det svar, er pynt.

Det gode ved spørgsmålet er, at halvdelen af det kan regnes eksakt. Solens position over en given adresse på en given dato og et givet klokkeslæt er ren astronomi uden usikkerhed. Den anden halvdel — husets drejning og det, der skygger — skal du selv måle, og det er dér, et solstudie står og falder.

Trin 1: find adressens breddegrad

Breddegraden afgør, hvor højt solen står, og den findes ved at slå adressen op på et kort og aflæse koordinaterne — metoden er den samme, uanset hvilket land boligen ligger i. Et par grader betyder noget: et land som Danmark spænder fra cirka 54,6° nord i syd til cirka 57,7° nord i nord, og de tre grader flytter solhøjden tre grader hele året. Kender du ikke adressens koordinater, så brug breddegraden for den nærmeste større by.

Trin 2: mål husets nordretning som et gradtal

Nordretningen er det tal, hele solstudiet hænger på, og det er også det, der oftest bliver gættet. Der er fire måder, og du bør bruge mindst to, så de kan kontrollere hinanden:

1. Nordpilen på plantegningen. Husk at pilen sjældent peger lige op — det er pilen, der gælder, ikke papirkanten.
2. Et kort eller luftfoto med nord opad. Aflæs vinklen mellem husets længderetning og lodret på kortet.
3. Telefonens kompas op ad en ydervæg. Hold afstand til armeret beton, radiatorer og magnetiske covers, og aflæs et gradtal, ikke et verdenshjørne.
4. Skyggen på solens middag. Skygger peger stik nord, når solen står i syd — omkring klokken 12 på normaltid, klokken 13 på sommertid, forskudt med cirka 4 minutter pr. længdegrad vest for 15° øst.

Skriv resultatet ned præcist: "gadefacaden vender 155°" eller "plantegningens opad-retning er 23° øst for nord". Retninger måles fra nord og med uret: nord 0°, øst 90°, syd 180°, vest 270°.

Trin 3: notér vinduerne

For hvert opholdsrum noteres for hvert vindue: hvilken væg det sidder i, hvor mange kvadratmeter glas det er, hvor højt overkanten sidder over gulvet, og om det er lodret eller skråt.

Hældningen betyder mere, end de fleste tror. Et lodret sydvindue får mest sol om vinteren, fordi den lave sol rammer glasset næsten vinkelret — andelen følger cos(solhøjde), altså cos(11°) = 0,98 om vinteren mod cos(57°) = 0,54 om sommeren. Et vandret ovenlys gør det stik modsatte: andelen følger sin(solhøjde), altså sin(57°) = 0,84 om sommeren mod sin(11°) = 0,19 om vinteren. Samme kvadratmeter glas, modsat årstidsprofil.

Trin 4: mål skyggevinklen til det, der står udenfor

Dette er det trin, der adskiller et solstudie fra et skøn. Fra hvert vindue måles eller skønnes, hvor højt det rager, som står i den retning, vinduet vender.

skyggevinkel = arctan(højde ÷ afstand)

Eksempel: naboens hus er 8 meter til tagryg og ligger 20 meter syd for stuevinduet. 8 ÷ 20 = 0,4, og arctan(0,4) = 21,8°.

To rettelser gør tallet mere retvisende. Træk vinduets højde over terræn fra genstandens højde — ser du ud fra et vindue 1,5 meter over jorden, er det kun 6,5 meter af nabohuset, der ligger over din øjenhøjde. Og læg terrænforskellen til, hvis naboens grund ligger højere end din.

Skøn af højder: en etage er typisk cirka 3 meter, et sadeltag lægger 2-3 meter til, en almindelig hæk 1,5-2 meter, et fuldvoksent løvtræ i en villahave 10-15 meter.

Trin 5: regn solhøjden for fire datoer

Fire datoer dækker hele året, fordi solen bevæger sig symmetrisk om dem:

solhøjde midt på dagen = 90° − breddegrad + deklination

• 21. december, deklination −23,4°. For 55,7° nord: 90 − 55,7 − 23,4 = 10,9°
• 20. marts og 22. september, deklination 0°: 90 − 55,7 = 34,3°
• 21. juni, deklination +23,4°: 90 − 55,7 + 23,4 = 57,7°

Sammenlign så med skyggevinklerne fra trin 4. I eksemplet med en skyggevinkel på 21,8° får stuen sol midt på dagen fra jævndøgn og hen over sommeren, men ingen sol midt på dagen i december, januar og en del af februar og november.

Skal du også vide, hvornår på dagen, så husk at solen ikke står op i øst. Retningen ved solopgang findes af cos(azimut) = sin(deklination) ÷ cos(breddegrad). For 55,7° nord giver det cirka 45° (nordøst) ved sommersolhverv og cirka 135° (sydøst) ved vintersolhverv. Om sommeren fejer solen altså hele vejen fra nordøst over syd til nordvest; om vinteren holder den sig i den sydlige kvartcirkel.

Fejl, der ødelægger et solstudie

• Gættet nordretning. Den hyppigste og den værste. Et hus drejet 20-90 grader forkert giver et solstudie, der ser rigtigt ud og er forkert hele vejen igennem.
• Kun sommer. Alle boliger ser gode ud i juni. Regn altid december med.
• Glemt horisont. Et solstudie uden nabobygninger og træer viser et hus på en tom mark, ikke på grunden.
• Klokken 12 forvekslet med solens middag. På sommertid er solen i syd omkring klokken 13, plus 10-26 minutter afhængigt af, hvor vestligt i landet du er.
• Løvfældende træer bedømt i februar. Bare grene i vinterhalvåret, tæt skærm fra maj til oktober.

Solstudie med værktøj i stedet for regnestykker

Regnestykkerne for solhøjde og skyggevinkel kan laves med en lommeregner på en fremvisning, og det er ofte nok til at afgøre et køb. Skal det gøres for hele boligen, rum for rum og time for time, er det lettere med et værktøj, der kender husets geometri.

I HouseSense måles rummene op ved at scanne boligen med iPhonens LiDAR eller ved at tegne den op på mål, hvorefter boligen placeres på kortet, så både position og nordretning er sat. 3D-modellen viser derefter ægte beregnet solindfald for en dato og et klokkeslæt, du selv vælger. Det fritager dig ikke fra trin 4: det, der står uden for grunden, skal du stadig selv kigge efter.