Alle artikler · 5 min. læsning

Hvordan måler jeg, hvor tyk en væg er?

Mål i en dør- eller vindueslysning fra flade til flade. Er der ingen åbning i væggen, kan du regne tykkelsen ud af to rummål og et udvendigt mål.

Hvorfor vægtykkelsen er værd at måle

Vægtykkelsen er et af de tal, der bruges flest steder og måles færrest gange. Den afgør:

• Dit rigtige boligareal. Ydervæggenes tykkelse er hele forskellen mellem det officielle registrerede areal, som måles til ydersiden, og det, du kan gå på indvendigt. På et hus med 35 cm ydervægge forsvinder let 12-15 % af det udvendige areal ind i murene.
• Hvor meget der skal køres væk, hvis væggen skal fjernes. En dobbelt så tyk væg er dobbelt så meget affald at bære ud.
• Hvor bredt et spor i gulvet der bliver, når væggen er væk. Sporet er væggens tykkelse, typisk 8-12 cm, og det skal repareres eller dækkes af et nyt gulv.
• Hvad der kan sidde i væggen. Et væghængt toilet, en indbygget skydedør eller en faldstamme kræver hver deres minimumstykkelse.
• Et indicium om bæring. En væg på 8 cm er sjældent bærende; en på 25 cm giver anledning til at spørge. Men tykkelse alene afgør ingenting — se sidste afsnit.

Metode 1: Mål i en dør- eller vindueslysning

Har væggen en dør eller et vindue, er det den præcise og hurtige metode:

1. Åbn døren helt, eller åbn vinduet.
2. Sæt målebåndet på den færdige indvendige flade på den ene side og mål vinkelret over til den færdige flade på den anden. Ikke skråt — skrår du 15°, måler du ca. 3,5 % for meget.
3. Mål i bundhøjde, ikke i hoftehøjde. Gamle vægge er ofte tykkere forneden.
4. Læg karmen med, hvis den flugter med væggen, og træk den fra, hvis den stikker ud. Det, du vil have, er murens tykkelse plus overfladerne — altså det, der fysisk står der.

Fælde: en dørkarm er ofte tilpasset til væggen med foringsbrædder, og en vindueslysning kan være skrå (smyg). Ved skrå smyg skal du måle i bunden, hvor lysningen er dybest, og kontrollere med et vaterpas, at du måler vinkelret på ydervæggen.

Metode 2: Regn tykkelsen ud af rummålene

Har væggen ingen åbning — en massiv skillevæg mellem to værelser — kan du få tallet ved at regne.

Regnestykke: To værelser ligger side om side langs samme facade. Værelse A måler indvendigt 3,42 m i den retning, værelse B måler 2,88 m. Måler du husets udvendige mål i samme retning til 7,10 m, og ved du, at ydervæggene er 0,35 m hver, kan du regne:

Indvendigt totalmål: 7,10 − 0,35 − 0,35 = 6,40 m. Rummene fylder 3,42 + 2,88 = 6,30 m. Skillevæggen mellem dem er altså 6,40 − 6,30 = 0,10 m = 10 cm.

Metoden er kun så præcis som de mål, den bygger på, og fejl lægger sig sammen. Måler du de tre indgående mål med 1 cm usikkerhed hver, kan resultatet være 3 cm forkert — og på en 10 cm væg er det 30 %. Brug derfor metoden som kontrol, ikke som eneste kilde, og mål hellere i en lysning, hvis der findes én i nærheden.

Metode 3: Bor et lille hul (kun hvor det er forsvarligt)

Vil du vide, hvad væggen består af — ikke bare hvor tyk den er — kan et lille prøvehul svare på det. Bor et 6 mm hul i en skjult højde, f.eks. bag en radiator eller nede ved fodlisten, og mål dybden med en tynd tråd eller en boremålestok.

Men: gør det aldrig, før du ved, at der ikke er el, vand eller varme i væggen. Brug en detektor, kig på hvor stikkontakter og afbrydere sidder på begge sider, og bor aldrig lodret over eller vandret ud fra en stikkontakt — installationer føres typisk i lodrette og vandrette zoner fra dåserne. Er du i tvivl, så lad være. Et prøvehul i en bærende eller installationsfyldt væg hører til hos en fagperson.

Typiske tykkelser

Størrelsesordener til at holde dit måltal op imod. Mål altid selv — huse er forskellige:

• Let gipsvæg, enkelt lag: 70 mm stolper + 12,5 mm gips på hver side = 9,5 cm.
• Let gipsvæg, dobbelt lag (bedre lyd): 12-14 cm.
• Halvstensmur med puds: 11-13 cm.
• Helstensmur med puds: 23-25 cm.
• Betonvæg i etagebyggeri: 15-20 cm (indvendig), 18-25 cm (lejlighedsskel).
• Hulmur, typehus fra 1960-1980: 29-35 cm.
• Massiv murstensydervæg, ældre byejendom: 35-50 cm.
• Nyere ydervæg med moderne isoleringskrav: 35-45 cm.

Er en væg mellem to rum tykkere end 20 cm, uden at det er en ydervæg, er det værd at undersøge hvorfor. Ofte er svaret en skorsten, en faldstamme, en installationsskakt — eller at væggen er bærende.

Sådan kommer tykkelsen med i plantegningen

Et tal, der kun står i en note på telefonen, forsvinder. Vægtykkelser hører hjemme på tegningen, hvor de bliver brugt.

Scanner du boligen med iPhonens LiDAR i HouseSense, registreres vægtykkelsen som en del af geometrien og står i plantegningen. Tegner du i stedet boligen selv op på det digitale millimeterpapir, skriver du tykkelsen ind i centimeter, og tegningen retter sig efter tallet.

Én ting er vigtig for, at kvadratmeterne holder: HouseSense regner på indvendige mål fra væg til væg, præcis som du selv måler med et målebånd, og en fælles væg mellem to rum tælles kun én gang. Det er dét, der forhindrer den klassiske fejl, hvor to naborum hver især tæller de samme 10 cm væg med, så boligen vokser af sig selv.

Og så det, tykkelsen ikke kan fortælle

Vægtykkelsen siger noget om, hvad væggen sandsynligvis er lavet af, og hvor meget der skal køres væk. Den siger ikke, om væggen er bærende.

Der findes lette vægge med skjulte stålsøjler, der bærer meget, og der findes tykke, gamle murede vægge, der ikke bærer andet end sig selv. Om en væg er bærende, afhænger af, hvad der ligger over den, og hvordan lasten løber ned til fundamentet — og det er skjult. Det skal afgøres af en byggesagkyndig eller en rådgivende ingeniør på stedet, og et gennembrud af en bærende væg er den slags arbejde, myndighederne skal godkende, før det går i gang.

En app kan måle væggen. Den kan ikke afgøre, hvad væggen bærer — og HouseSense påstår det heller ikke.